Blog

En rykker er en skriftlig påmindelse, som en kreditor sender til en debitor, når en betaling ikke er blevet modtaget inden for den aftalte betalingsfrist. Rykkeren tjener som en påmindelse om, at der stadig er et udestående beløb, der skal betales, og ofte vil den også indeholde oplysninger om, at der kan pålægges ekstra gebyrer eller renter, hvis betalingen ikke sker inden for en ny frist. Rykkerskrivelser er en vigtig del af kreditorernes inddrivelsesproces og skal overholde visse regler for at være gyldige, herunder en klar angivelse af det skyldige beløb og de mulige konsekvenser ved fortsat manglende betaling.

Typisk vil man modtage en første rykker uden store konsekvenser, men hvis betalingen stadig udebliver, kan flere rykkerbreve blive sendt, hvor der gradvist kan pålægges rykkereftergifter og renter. Det er vigtigt at tage rykkere alvorligt, da fortsat manglende betaling kan føre til yderligere skridt såsom inkasso eller retslig forfølgelse.

Hvorfor får man en rykker?

Man får en rykker, hvis man ikke har betalt en faktura inden for den fastsatte betalingsfrist. Dette kan ske af flere årsager:

1. Overset betaling: Nogle gange kan det simpelthen være en fejl, hvor man har glemt at betale en faktura eller overset betalingsdatoen. Dette er en af de mest almindelige grunde til, at folk modtager rykkere.

2. Manglende midler: En anden grund til at modtage en rykker kan være, at man ikke har haft tilstrækkelige midler på sin konto til at foretage betalingen. Hvis økonomien er stram, kan det ske, at man prioriterer andre udgifter og derved ikke har råd til at betale en regning til tiden.

3. Uenighed om fakturaen: I nogle tilfælde kan der være uenighed om det fakturerede beløb eller de leverede ydelser. Hvis debitor og kreditor ikke er enige om, hvorvidt betalingen er korrekt, kan dette føre til forsinkelse i betalingen og efterfølgende udsendelse af en rykker.

4. Tekniske fejl: Af og til kan tekniske problemer være årsag til, at en betaling ikke går igennem, selvom debitor har forsøgt at betale. Dette kan f.eks. ske på grund af fejl i betalingssystemet eller problemer med banken.

Uanset årsagen er det vigtigt at reagere hurtigt, når man modtager en rykker, da konsekvenserne kan blive værre, hvis man ikke tager affære.

Hvad kan man gøre, når man modtager en rykker?

Når man modtager en rykker, er der flere trin, man kan tage for at løse situationen:

1. Kontrollér rykkeren: Først og fremmest bør man tjekke, om rykkeren er korrekt. Er det skyldige beløb rigtigt, og stemmer det overens med den oprindelige faktura? Hvis der er fejl eller uenigheder, er det vigtigt straks at kontakte kreditor for at få afklaret misforståelserne.

2. Betal med det samme: Hvis rykkeren er korrekt, og der er tale om en simpel fejl, bør man betale det skyldige beløb så hurtigt som muligt. Det er vigtigt at sikre sig, at betalingen når frem inden for den nye betalingsfrist, som typisk angives i rykkeren.

3. Kontakt kreditor: Hvis du ikke har mulighed for at betale hele beløbet med det samme, kan det være en god idé at kontakte kreditor for at høre, om det er muligt at lave en afdragsordning eller få forlænget betalingsfristen. Mange virksomheder vil være villige til at finde en løsning, hvis de kan se, at du ønsker at overholde dine forpligtelser.

4. Undgå yderligere rykkergebyrer: Jo længere tid der går uden betaling, jo større risiko er der for, at du pålægges yderligere rykkergebyrer og renter. Derfor er det altid bedst at reagere hurtigt og undgå at lade gælden vokse sig større, end den behøver at være.

5. Få rådgivning: Hvis du er i en situation, hvor du modtager mange rykkere og har svært ved at overskue din økonomi, kan det være en god idé at få hjælp fra en økonomisk rådgiver. De kan hjælpe med at skabe overblik over din gæld og rådgive om, hvordan du bedst håndterer situationen.

Hvad gør en virksomhed, hvis de ikke får betaling og må sende en rykker?

Når en virksomhed ikke modtager betaling inden for den aftalte frist, starter de typisk med at sende en rykker til kunden som en venlig påmindelse. Virksomheder har interesse i at få deres betalinger rettidigt, da det påvirker deres likviditet og forretning. Her er de trin, en virksomhed normalt tager, når de ikke modtager betaling:

1. Første rykker: Den første rykker sendes normalt som en påmindelse og uden et rykkergebyr. Det er en venlig henvendelse, der blot minder kunden om, at betalingen ikke er modtaget, og beder dem om at overføre pengene snarest muligt. Denne rykker kan indeholde oplysninger om, at der vil blive pålagt et gebyr, hvis betalingen fortsat udebliver.

2. Efterfølgende rykkere med gebyr: Hvis kunden stadig ikke betaler efter den første rykker, kan virksomheden sende yderligere rykkere, hvor der pålægges rykkergebyrer og renter. I Danmark er det lovligt at pålægge op til 100 kr. i rykkergebyr per rykker, men virksomheden må højst sende tre rykkere. Efter tre rykkere kan virksomheden vælge at gå videre til næste skridt.

3. Inkasso: Hvis kunden fortsat ikke betaler efter at have modtaget tre rykkere, kan virksomheden overdrage sagen til et inkassobureau. Inkasso er en mere formel inddrivelsesproces, hvor en ekstern part overtager opgaven med at få inddrevet det skyldige beløb. Inkassobureauet vil typisk kontakte kunden flere gange, og hvis betalingen fortsat ikke sker, kan sagen blive overdraget til retslig inkasso.

4. Retslig forfølgelse: Hvis inkasso ikke fører til betaling, kan virksomheden vælge at tage sagen til retten for at få inddrevet gælden. Dette kan resultere i en dom mod kunden, som giver virksomheden ret til at beslaglægge aktiver eller trække pengene fra kundens løn. Dette er dog en sidste udvej, da det ofte er både tidskrævende og omkostningsfuldt.

Hvordan håndterer du en rykker –  Fra betaling til Inkasso 

At modtage en rykker kan være stressende, men det er vigtigt at reagere hurtigt og ansvarligt. Ved at betale det skyldige beløb eller kontakte kreditor for at finde en løsning, kan man undgå yderligere omkostninger og mulige juridiske konsekvenser. For virksomheder er rykkere et nødvendigt redskab for at sikre betaling for deres leverede ydelser. Hvis debitor ikke kan eller vil betale, kan kreditor efter den tredje rykker lade sagen gå videre til inkasso. Dette betyder, at inddrivelsen overdrages til et inkassofirma, og i sidste instans kan sagen ende i Fogedretten, hvis det er nødvendigt.