HCC Torben Severinsen

Velkommen til Fyn

På vegne af Distrikt Fyns Y’s Men’s klubber inviteres du og dine klubkammerater til at deltage i en eventyrlig international verdens- og regionskonference august 2020. 


I sommeren 2017 blev Verdenskonferencen 2020 tildelt Region Danmark. Distrikt Fyn har siden arbejdet for at gøre begge konferencer til en eventyrlig oplevelse ”for life”. Konferencerne afholdes i H.C. Andersens fødeby Odense og har helt naturligt givet værtskomiteen en tilgang til at bruge 

H. C. Andersens eventyr som inspiration til temaet for konferencerne.

Dernæst har vi valgt at lægge konferencen på samme tid som Odense Blomsterfestival, hvor delegerede og ledsagere vil opleve Odense bymidte smykket med blomsterdekorationer.

Du vil opleve en eventyrlig konferenceby, hvor den verdensberømte eventyrdigter løb rundt som barn med træsko på. Vi har samlet det meste under et tag, og du vil opleve Danmarks nyeste og mest moderne konferencecenter, Odeon, og få muligheden for at bo blot få minutters gang derfra. Deltagere i International  Youth Convocation skal bo ”lige om hjørnet” ved Odense Banegård og holde deres konference i Odense city.


Vi vil opleve mange ting under konferencen. Der er lagt meget arbejde i, at vores gæster skal opleve den bedste gæstfrihed, vi og Odense kan tilbyde.
Vi vil bl.a. høre inspirerende foredrag, røres, imponeres og opmuntres af musik, dans og optræden om aftenen. Højdepunktet bliver naturligvis den store festaften.    

Der vil være mange muligheder for ledsagerne til at opleve Odense som en attraktiv turist by: dansk kultur, eventyr på egen hånd eller shopping i Danmarks største indkøbscenter og gågader.

Er du interesseret i festivaler, har du mulighed for at deltage i H.C. Andersen Festivals i ugen efter Verdenskonferencen. Det er en af Danmarks største festivaler. 

Så velkommen til alle delegerede og deres ledsagere til ”The City of Fairy Tales”


Vi glæder os til at se jer alle.


Torben Severinsen, HCC 2020  

© Copyright 2016  •  All Rights Reserved  •  Y´s Men International Region Danmark •  Webmaster: mikael(at)ryder.dk